Vilje frem for talent

Første gang publisert i Kristeligt Dagblad, 11.02.2015

Det kommer ikke kun til udtryk i særlige klasser for musisk begavede i folkeskolen eller gennem udviklingsprogrammer for talentfulde forskere på universiteterne. Det kommer i høj grad også til udtryk ved DM i Skills, hvor elever og lærlinge fra erhvervsuddannelser konkurrerer i faglig dygtighed og kreativitet. Et af initiativets vigtigste mål er at motivere andre unge til en faglært uddannelse.  

Det er bestemt prisværdigt, men de erhvervsrettede uddannelsers primære formål er ikke at skabe håndværkskunstnere, der udøver uventede og kreative genistreger. Formålet er at understøtte unges udvikling af solide og faglige kompetencer, som både arbejdsgiver og kunde kan regne med, når de uddeler eller rekvirere en opgave. Når en restaurant hyrer medarbejdere til et køkken, er de som hovedregel ikke interesserede i ansatte, der lige pludselig har drysset lakridsstøv på fiskefilletten. Her handler det om at følge køkkenchefens instrukser. Både når det går stærkt, når det går langsomt, når det er koldt og når sommervarmen får frituren til at sætte sig ekstra tungt i næseborene. I sådanne sammenhænge er det hverken indre motivation eller talent, der bærer os gennem arbejdsdagen. Det er viljen til at gøre det nødvendige i jobbet.

I Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser tilbyder vi arbejdspladslignende uddannelser til unge, der på grund af kriminalitet, misbrug eller andre sociale udfordringer har haft svært ved at fastholde sig i arbejde og uddannelse. Deres mål er ikke at blive stjernekokke eller stjernedesignere. De vil tilegne sig kompetencer til et rigtigt fast job. Heldigvis kommer 80 pct. af dem godt videre i job eller uddannelse. Det skyldes, at vi ud fra et konsekvenspædagogisk grundlag insisterer på, at arbejde med deres vilje til deltage i det arbejdsmæssige fællesskab. Det betyder ind imellem afskedigelser fra deres produktions- eller serviceområder, når viljen ikke er der, men også masser af nye ansættelsessamtaler, hvor de kan vise, at de stadig vil være med. Vores produktions- og serviceopgaver er mere nødvendige end sjove. Der er kedeligt rutinearbejde, koordinerede og præcise opgaver og masser af forpligtende samarbejde. Til gengæld er det nødvendigt arbejde, der forpligter faglæreren til at tro på elevens velvilje hver dag.

Erhvervsuddannelsernes hovedudfordring er ikke manglen på talent. Det er manglen på unge der gennemfører en uddannelse. Så i stedet for at dyrke talentet og fremme lysten til at uddanne sig, burde vi i uddannelsesmæssige sammenhænge i langt højere grad arbejde med unges vilje til at ville den uddannelse, de vælger. For det er denne vilje, der i sidste ende får os til at fortsætte, når motivationen er forsvundet og talentet er sparsomt.

Vilje handler ikke om den indre lyst eller tilskyndelse til at handle. Heller ikke om den hurtige belønning ved at gøre noget bestemt. Viljen er til forskel fra motivationen, den vedholdende ihærdighed, der får os til at blive ved, når hverken lysten eller belønningen er til at få øje på. Det er viljen, der i sidste ende gør os dygtige. William Gladwell har i sin bog ”Outliers”, skrevet, at det kræver minimum 10.000 timer at blive god til noget. Svømmeren Michael Phelps holdt ikke en eneste fridag fra træning i fem hele år. Kokken René Retzepi som leder verdens bedste restaurant NOMA tjente i mange år frivilligt i verdens fremmeste køkkener. Ingen talent uden vilje, hårdt arbejde og hermed solid faglighed.

Uddannelse behøver ikke være sjovt. Uddannelse forbereder os til et arbejdsliv med gentagelse, rutine, besværlighed og hårdt arbejde. Her er det ikke talentet, men viljen, der får os til at holde fast og blive attraktive. Hvis det skal være muligt at arbejde med viljen i uddannelse kræver det imidlertid tålmodighed og fleksibilitet fra uddannelsesudbydernes side. Med andre ord forudsætter arbejdet med unges vilje, at man selv udviser vilje til at følge op og byde eleverne velkomne, når deres vilje melder sig.