Sociale kompetencer overset i uddannelsespolitik

Det er svært at blive anerkendt som bidragyder til samfundet, hvis man ikke har gennemført en formel kompetencegivende uddannelse.

Av Rasmus Kjær
Av Rasmus Kjær

Pædagogisk udviklingschef, TAMU

Publisert i Jyllands-Posten 29. september 2014

Politisk set måles den enkeltes bidrag alene på det faglige niveau. Ikke på de sociale kompetencer, som alt andet lige burde være grundlaget for at lykkes i et fagligt fællesskab.

I aftalen om en ny beskæftigelsesreform fra 2014 er der f.eks. lagt op til at flytte midler fra den såkaldt ”meningsløse aktivering” til mere uddannelse.

Stigende fokus på faglighed

Ambitionen er at give danske virksomheder adgang til dygtigere og særligt faglært arbejdskraft. Det understreges også gennem puljen på 1 mia. kr., som er blevet tilført VEU-området (voksen- og efteruddannelse). Her afsættes der målrettede midler til, at flere opnår en faglært uddannelse. Det er den globale konkurrence og truslen om færre ufaglærte job i fremtiden, der i disse tiltag begrunder det stigende fokus på faglighed.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at uddannelse er nødvendig for borgeres mulighed for at tage ansvar i samfundet. Men er det alene svendebrevet, der afgør, om man har værdi på arbejdsmarkedet?

Hos Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) tilbyder vi uddannelse inden for service og produktion, hvor social læring anskues som forudsætning for faglig udvikling. I gennemsnit er 80 pct. af eleverne her i 2014 efterfølgende gået i enten job eller videre uddannelse.

Politiske ambitioner mangler

Desværre mangler de politiske ambitioner blik for, at uddannelsessystemet omfatter andre former for dygtiggørelse end netop den faglærte uddannelse. For mange af TAMU’s elevers vedkommende er det for tidligt at spå om deres muligheder for at opnå en formel faglært uddannelse. Til gengæld opnår de i TAMU en uddannelse, der i sammenligning med andre ufaglærte arbejdstagere gør dem attraktive i et kollegialt fællesskab.

Her kan troværdighed, selvhjulpenhed, samarbejdsvilje og ansvarlighed ofte være endnu lige så vigtige dyder som almindelig faglig dygtighed.

I Danmark var der ifølge Dansk Arbejdsgiverforening 600.000 ufaglærte job i Danmark i 2013. Virksomhederne er stadig parate til at kigge på andet end det formelle svendebrev. Spørgsmålet er, om også politikere tør anerkende, at god arbejdskraft kan hentes andre steder end på erhvervsskoler og videregående uddannelser.

Publikasjoner

Konsekvens og eksistens

Her kan du laste ned PDF-filer av eldre utgaver av tidsskriftet.…

Om konsekvenspedagogikkens eksistensfilosofiske grunnlag

Her kan du lese sammendraget av Tor Freyrs artikkel.…

Vilje frem for talent

På tværs af hele skole- og uddannelsessystemet er der gennem de seneste år taget flere initiativer til pleje og fejring af særlige talenter.…

Konsekvenspædagogik er vejen frem

Snakkepædagogik virker ikke mod uro, mobiltelefoner og mobning i skolen og andre pædagogiske miljøer, mener udviklingschef.…